eReolen
eReolen
eReolen indeholder elektroniske bøger, lydbøger og podcasts på dansk.
Du kan låne 4 bøger og 4 lydbøger på eReolen. Lånetiden er 30 dage og du kan ikke aflevere før tid.
Vær dog opmærksom på at Ringsted Bibliotek betaler pr. titel der bliver lånt på eReolen og for at kunne styre vores økonomi, har vi et maks. beløb vi kan bruge på eReolen pr. måned. Det betyder at du kan risikere at der er lukket for lån, selvom du ikke har brugt alle dine lån og der bliver først åbnet for lån igen d. 1. i måneden.
Nogle titler på eReolen er såkaldt "blå titler" - de kan lånes udover din og bibliotekets normale kvote. Podcasts er der heller ikke begrænsninger på.
Nogle bøger/lydbøger er der kun et begrænset antal licenser til, så kan du skrive dig på venteliste og få besked, når de er klar til lån. Når titlen er klar til lån, vil du kunne låne den uafhængigt af om din eller bibliotekets kvote er brugt op. Dette kan du dog kun gøre én gang om måneden.
App
eReolens app hedder "eReolen". Du kan finde den i App Store (iOS) og Google Play (Android).
Vilkår
Du kan få adgang til eReolen via Ringsted Bibliotek, hvis du har folkeregisteradresse i Ringsted Kommune og er meldt ind på Ringsted Bibliotek. Læs om oprettelse her: Opret bruger.
Hvis du ikke har folkeregisteradresse i Ringsted Kommune, kan du undersøge om din egen kommunes bibliotek giver adgang til eReolen.